Thailand # 15 – “Where is your baby?”

Ja som jeg allerede har skrevet om, så tilbringer vi jo dejlig meget tid på Dusit Thani hotellet. Rutinen består pt af følgende; Elise står op ca. 06.30, mades og hygges med. Kl. 09 møder vi vores nanny i Kids Club på Dusit, hvor Elise og May (som nanny hedder) hygger, leger og går ture i ca. 3 timer. Kl. 12 henter vi Elise, fodre hende af og hun lægges til lur.

Vi er som noget nyt begyndt kun at lægge hende til 1 lur om dagen. Hun begyndte selv at strække den længere og længere imellem lurerne og til sidst lå sidste lur så sent, at det gav natte rod, hvis hun fik sovet så sent på dagen. Og forsøge at putte hende tidligere- glem det mor og far!

Derfor ligger luren nu midt på dagen og dette har resulterede i, at hun i et par dage har sovet 3 timers lur. Ikke sket siden den bette pige var ganske lille bitte.

De andre rigtige gæster på hotellet (for vi er jo bare “day guests”) er begyndt undrende at spørge os, hvor vores datter er, når vi på 3. time ligger ved poolen. Nogle begynder muligvis snart at mistænke os for slet ikke at være de rigtige forældre 🙂

Vi har nemlig i et par dage nu haft studietid, badetid, soletid, kærestetid fra 09-15. Det er ganske vildt at opleve. Man skal dog ikke have haft barn længe for at vide, at rutiner de bliver ændret mange mange gange i den alder. Så who knows, hvor længe det vil fortsætte, men for nu, så nyder vi det. Især når vi netop har fået overstået vores tigerspringsperiode, der ikke tillod hverken det ene eller det andet af ovenstående luksus. Når klokken bliver 14, begynder vi helt at savne hende og bare glæde os til hun vågner fra sin lur. Bølgens brus og den lette brise i skyggen er da også bare de helt optimale betingelser for en god lur.

Nå men til en lille side historie, som jeg egentlig lovede Henrik ikke skulle deles, så syntes jeg bare den er for sjov til at lade være.

På vej hjem idag stoppede vi ind og spiste en sen frokost. Da vi efterfølgende sad og ventede på shuttelbussen, opdager vi noget under Elises fod. Som barn havde jeg skilpadder, fisk, fugle, hamstre, kat, hund og hest. Ergo ved jeg godt, hvordan en tæge ser ud. I ved de der ulækre blod sugende små væsener. Henrik ligeså, som den soldater mand han er.

Der sidder den så, den klamme tingest. Lige under den fineste lille barnefod, med alle de bakterier og sygedomme sådan en må have. Henrik og jeg får tænkt hurtigt og dropper bussen, og går direkte til Medical Center, som vi heldigvis var lige ved siden af. Den lille satan skal bare af NU, og Elise skal sikkert have en antibiotika kur eller lignende.

Henrik og jeg får vist foden til to sygeplejersker og venter på at betale de 500 kr. det koster at blive tilset af lægen, da den ene sygeplejerske tager handsker på og fjerner DEN. Jeg har nået at nævne, at det er vigtigt hovedet kommer med ud, da hun ser op på os og kan konstatere, at det vi var så sikre på var en tæge, var et riskorn.

Ej men hvor følte vi os dumme, jeg skulle næsten have taget et billede, for det lignede virkelig en tæge:)

Nå men så fik vi da grint lidt af det og besøgt de søde sygeplejerske igen igen. (I husker vores 3 uger med forkølelser, bihulebetændelse, feber og ikke mindst Henriks to sting i knæet).

Henrik sidder og læser og jeg vil joine.

God aften derude!