Sikke et møg vejr det har været (igennem hele Danmark kan jeg berette). Da vi passerede Sorø kørte vi med en flot hastighed på 45 km/timen på motorvejen på grund af den regn! Øv!
Elise er dog en dygtig passager. Hun sov det meste af turen. Sikkert helt dejlig udmattede oven på nogle dage med fætre, kusiner og kærlige knus fra farmor og farfar.
Vi fik sågar besøgt oldemor, der bor i Skanderborg.
Nu står de næste par dage på praktiske gøremål. Vi håber også at kunne få set så mange af vores venner som muligt, før turen går til Thailand på fredag.
NU kan vi heller ikke vente mere. Vi springer efteråret over og er tilbage i Danmark 2. januar. Hurra for det! Selvom jeg nu også syntes efteråret i Danmark har sin charme, så er trekløveren på tur i Asien nu også helt okay – håber vi da!:-)
Halløj fra Jylland! Vejret er rigtig vådt og trist idag, så vi hygger inde døre. Farmor er heldigvis rigtig god til at underholde Elise, så hun keder sig bestemt ikke 🙂
Og ja! Ups! Men vejret lagde op til det. Lidt trøst skulle vi også have ovenpå alle vores vacciner igår. Elise tog det så flot og har ikke været mærket af det på nogen måde. Ingen feber eller lignende. Heldigvis. Vi hentede kager fra den nok beeedste bager. Kager dét kan de altså i Horsens! 🙂
Da flere af jer har spurgt ind til, hvordan det er at være blevet mor under uddannelse, vil jeg her prøve at komme ind på så mange af de overvejelser vi gjorde os om at blive forældre, som muligt. Jeg vil også forsøge at beskrive det så ærligt jeg kan og tegne et billede af vores hverdag nu som tre.
Det er jo så personligt et emne og så individuelt, hvordan man vælger, at tiden er inde til at skabe sig en lille familie, og ud fra hvilke overvejelser.
Jeg var 25 og min kæreste 31 år gammel, da vi besluttede, at vi to sammen ville lave en familie. Det tog 8 måned, før vi fik de 2 streger på graviditetestesten at se. Alt det kan læses i et af mine tidigere indlæg.
Helt grundlæggende, så kom der for os begge en helt spontan følelse, trang og lyst til at skabe en familie. Vi var/er meget forelskede og det kom så naturligt for os, at 2 måtte blive til 3 🙂 Vi ønskede begge brændende at få et barn og det var det der satte alle de efterfølgende tanker igang.
Her var det vigtigt for os, at vi havde den struktur i hverdagen vi føler der skal til, samt havde hjemmet og økonomien på plads.
Derefter kom tankerne om, hvorvidt det nu alligevel var det rigtige tidspunkt, selvom de ydre rammer er på plads. Jeg prøvede at fjerne alle mine følelser og drømme og tænke det helt nøgternt igennem. Her var der flere faktorer der spillede ind.
Jeg var og er under uddannelse og mine tanker omkring det var (lidt skarpt ridsede op), at enten skulle det være på netop det tidspunkt (jeg fødte i november 13 og bliver færdig på jura sommeren 15), så jeg havde tid til at nyde de fordele der er ved at læse samtidigt med at være mor. Her tænker jeg især på fleksibiliteten. I hvertfald på den studieordning jeg er på, er der få undervisningstimer og jeg kan tilrettelægge min læsning helt som det passer mig.
Alternativt ville jeg vente med at blive gravid til jeg var blevet færdig på studiet og til jeg havde taget den 3 årige fuldmægtig uddannelse /været 2 år i job ca. Dette kunne meget vel have været en rigtig god løsning, og er det jo tydeligvis for mange.
For mig personligt ville jeg dog ikke vente så mange år. Jeg ønskede heller ikke at Henrik skulle “vente” på mig. Nu havde vi ønsket, rammerne og hinanden.
Derudover har jeg pco, og vidste, at det kunne tage tid at blive gravid, så helt inderst inde var jeg også bange for “hvad nu hvis det aldrig lykkedes, og hvis vi venter er det så for sent” osv osv. Hele den side af det, har uundgåeligt også spillet ind på vores beslutning.
Hverdagen med et barn/børn vidste vi, at vi ville have tid til. Netop som studerende er det muligt selv at planlægge sin tid. Henrik er i en fleksibel situation med sit arbejde, og er faktisk hjemme hos os fuldtid. Også med nr. 2 vil Henrik kunne tage meget over.
Vi har besluttede at rykke vores hverdag til Thailand de næste 4 måneder. Herfra skal vi nyde livet (som vi også gør herhjemme), hygge med Elise fuldtid, træne, spise godt og læse til eksamen. Når vi kommer hjem har vi nemlig begge eksaminer i januar. Dette er da en af de helt store fordel ved at være studerende!!:-) Vi glæder os sådan til de næste måneder og alt det vi skal opleve som lille familie. Når vi kommer hjem i januar starter Elise i vuggestue, og jeg på specialet.
Når jeg har afleveret det og skal starte på arbejde, har vi på denne måde haft dejlig lang tid til bare at være os tre, vænne os til tilværelsen som familie og kørt Elise ind i vuggestue stille og roligt.
Der er så mange fordele i at være studerende og have børn. Jeg er personligt ovenud lykkelig for, at det lykkedes for os. Havde jeg været længere på studiet, så havde jeg valgt at vente til efter jeg var blevet færdig og været i job i nogle år.
Også det havde fungeret helt fint er jeg sikker på. På den måde har man haft tid til at køre ego studie/karriere fuld tid, økonomien ser naturligvis også anderledes ud, og under ens barsel har man helt fri. Ganske mange og lige så fine fordele.
Jeg har valgt at have fag og eksaminer samtidigt med barslen. Jeg havde en eksamen da Elise var 4 uger gammel, og ja, den kunne jeg da sagtens have undværet. Det gik dog så fint og det er også et temperaments spørgsmål. Jeg havde ikke lyst til at forlænge min studie tid mere end højst nødvendigt, så jeg er fortsat, dog med færre fag ad gangen.
Jeg har tilgengæld taget så meget barsel, som muligt fra mit studie job i Dansk Industri, hvor jeg er stud.jur.
Jeg har naturligvis også tænkt en del over, hvordan det vil påvirke min job situation efterfølgende. Arbejdsgivere vil naturligvis vide, at jeg har barn og at der er nogle hensyn at måtte tage. Omvendt har jeg også hørt flere sige, at der kan være fordele for dem i og med, at der så er en mindre barsel for dem at betale:-)
Når jeg bliver færdig til sommer næste år, må vi lade det komme an på en prøve og se hvad de siger til mig, når jeg søger job! Jeg skal holde jer opdaterede 🙂
Alt i alt er der jo en masse tanker man kan gøre sig, men grundlæggende tænker jeg, at har man rammerne, kærligheden og ønsket om en familie, så skal man nok få det til at fungere uanset, hvor man er i sit liv. Det er SÅ vildt at blive mor. På mange måder. Det er et kæmpe identitets skift pludselig at være nogens mor. Det er overvældende, smukt, tidskrævende, hårdt, skræmmende, men helt helt igennem fantastisk.
Det hårde ved at være forældre vil jo stadig være der, om man venter eller ej.
En ting vil jeg dog sige, og det er, at man virkelig skal ville det. For det er ikke fair at tegne et glansbillede op og få det til at se super nemt ud og som om intet i ens hverdag er forandret. Det vil være naivt at tro. For meget vil ændre sig, man omprioriterer, ser ikke sine venner så ofte som man plejer og sætter sig selv til side. Det hårdeste for mig er nok trætheden. Jeg savner søvn! Helt vildt! Og så er det hårdt at være på heele tiden. Selv når hun bliver passet, er hun i mine tanker og helt ind i min krop savner jeg hende. Det er vildt at opleve, hvordan man instinktivt bare elsker og vil beskytte det lille menneske. Fra hun blev født og for altid kan jeg mærke, at det vil være sådan her. Jeg har ikke kun mig selv at tage vare på, og hun er med i alle de beslutninger jeg tager hver dag. Og sådan skal det jo være! Det er den største opgave i livet at blive nogens mor og jeg vil gøre det bedste jeg kan!
Man opdager også, at alt er i faser og det bliver lettere og lettere i takt med, at de små kan mere og mere selv. Når først de starter i vuggestue, så børnehave osv osv, så har man jo pludselig tid til sig selv igen. Dette er en beskrivelse af, hvordan det er lige nu. Lige nu her hos os, hvor Elise er 9,5 måned gammel og vi er sammen 24 timer i døgnet og skal være det frem til februar 2015, hvor hun skal i vuggestue.
Selvom denne tid på nogle punkter er hård, så er det da også helt fantastisk, at man kan tage sig denne luksus og bruge denne tid på denne måde. At fordybe sig i sin egen lille verden og være trekløver nyder jeg for fuld hammer! <3
Jeg tror ikke på, at der er en rigtig eller forkert måde at blive forældre på. Jeg håber I der var interessede har fået lidt ud af denne, efterhånden lange beskrivelse:-)
Står man og skal til at skabe sig en familie, så af hjertet held og lykke! Det er for vild en tur 😉
De der har børn og læser, hvad tænker I? Har I det på samme måde? På en helt anden måde? Jeg er nysgerrig:)
De sidste par dage har stået på familie hygge. Vi har fået set min bror, som endelig er hjemme efter længere tid i New York og London. Derudover har vi fået besøgt min farmor og farfar sammen med min far og naturligvis set en masse til min mor og hendes kæreste, da vi har boet hos dem siden lejligheden blev lejet ud.
Nu er vi kommet til Jylland, hvor vi skal være et par dage sammen med Henriks familie.
Selvom de fleste kommer ud på besøg, så er det rart at få lidt kvalitets tid inden.
Vores pas burde være klar senest fredag, og så står den på afrejse. Vi er SÅ klar og det passer os ganske udemærket nu hvor vejret herhjemme er blevet det køligere.
Det eneste jeg er lidt spændt på, er Elises ører på flyvningen. Hun har taget sig en del til ørerne, men de to øre, næse, hals læger vi har været forbi har ikke kunne se noget. Heldigvis. Nu må vi se om hun reagerer på op og ned stigningerne. Vi har børnepanodil med, og hun får flaske undervejs. Andre tips fra mødre der har rejst modtages med kyshånd:-)
Det er en sjov proces det her med at være første gangs mor. Nu har man de sidste 9 måneder gået og nusse pusset om sin lille guldklump med dets helt basale behov. Hun skulle sove, spise, bades, sove noget mere og kysses kysses kysses på.
Nu er der fuld fart frem (som der jo skal være), og med det følger igen helt nye udfordringer. Lige som man er blevet ekspert i en fase (syntes man selv), så rykker hun videre.
Lige nu er vores helt store udfordring den klassiske (åbenbart), at hun vender sig heeele tiden. På puslebordet, i sengen og i barnevognen. Hun gider bare ikke ligge på ryggen og uanset, hvor træt hun er, så vender hun sig om på alle fire og fortsætter op i stående. Aargh hvor er det monster pres, når man kan se, at hun er ved at falde om af træthed.
Efter at hun i forrige uge, som følge af denne nye venden-sig-om-på-maven-hobby, ikke sov lur overhovedet i 2 dage!!! Gang lige grumpy baby med 100, så tog vi konsekvensen og forsøgte os frem ved at holde en hånd på hendes mave, når hun skal sove lur i barnevognen. På den måde kan hun ikke vende sig om, men græder så. Hmm what to do tænker man så?!
Hun falder i søvn efter 5-10 minutter på den måde, så det må jo være bedre end at lade hende kravle rundt og dermed ikke få sovet. Vi er bare ikke vant til gråd inden lur. Så selvom man der midt på strøget, med sveden piblende ned af panden, holder på hende, alt imens man skubber barnevognen og forsøger at smile helt overskuds-jeg-har-helt-styr-på-mit-grædende-barn agtige måde, så virker det jo. Men er det den rigtige måde at gøre det på kan jeg godt tænke.
Det var derfor helt perfekt timing, at vi igår skulle til vores sidste aftale hos sundhedsplejersken. Hun plejer at komme hjem til os, men eftersom vi har lejet lejligheden ud og bor i Vedbæk frem til vi rejser, så tog vi ind til hende.
Her målte og vejede hun Elise, som vanligt og alt var godt. Så til alle mine spørgsmål:
“Er det ok at gøre det på den måde..??..” “Kan hun få traume af at blive lagt på den måde..?..” osv. osv. osv.
Hun så på mig og udtalte “du er som alle de andre moderne forældre”. “Elise har brug for en leder og det er dig der bestemmer hvad angår søvn og spise. Når hun leger har hun sit frirum.”
Ah ha og her gik jeg og troede, at jeg netop ER den der faste, men kærlige og rolige mor!!!? Men da jeg så hørte alle mine spørgsmål højt, der foran kyndige “Lola Jensen”, så kunne jeg jo godt se, at jeg nok var en tand for tvivlende. “Det er ok, at Elise brokker sig, men hun skal mærke, at du er hos hende og, at du kan rumme både hendes glade følelser men også, når hun er ked af det. Du skal stadig være lederen og vise, at det er ok at være ked af det, men det er sådan her vi gør” – kind of thing.
Præcis sådan troede jeg jeg var!! Lidt en øjenåbner, lige der på Gentofte rådhus.
Vi gik dog derfra beroliget, vi gør det rigtige mht at få hende til at sove sine lure.
Tilgengæld skulle vi arbejde på “positiv ledelse”!? 🙂 og på at trappe ud af de(n) natflaske(r) hvilket vi også meget gerne vil! Elise vågner alt for meget lige for tiden. Alt det med flasken må komme i et senere indlæg.
Her 9,5 måned gammel er der ihvertfald sket et kæmpe skift og der er kommet helt nye udfordringer til. Selvfølgelig ved man, at man skal opdrage på børn, og for mødre med ældre børn lyder det nok helt tosset og vent-du-bare til de rigtigt skal opdrages på og tester ens grænser. Men det er nu også vildt at mærke skiftet for første gang, når de går fra at være bitte små hjælpeløse miniatur mennesker til at være børn der kræver rammerne og grænserne (som man troede man havde helt styr på) :-)!!!
Så er vi tilbage fra det Jyske.
Nu står de næste par dage på praktiske gøremål. Vi håber også at kunne få set så mange af vores venner som muligt, før turen går til Thailand på fredag.
