38 + 2

is

Puha for en weekend vi har haft os!

Eftersom dette er den sidste weekend som 3 – inden vi bliver til 4 med lillesøsters ankomst i næste uge, så var der lagt op til den helt store hygge / kæreste tid, som i den grad er blevet nedprioriteret på det sidste.

Alt var planlagt. Elise skulle sove hos mormor lørdag til søndag, Henrik og jeg skulle i biffen, på Llama og spise OG sove længe.

Men men men, sådan skulle det ikke gå. Vi blev ramt af en ordenlig omgang maveinfluenza, Elise forkølet og med øjenbetændelse.

Mormor hentede Elise tidligere end planlagt lørdag, da Henrik og jeg INTET var værd.

Midt i maveknebene, begynder det at bide længere nede. Sådan i lænden, lysken og de der mave kneb begyndte over nogle timer at komme i intervaller. Nej nej neeej ikke nu nåede vi bare at tænke.

Med brækposer og alt vores happengut pakket i bilen fik vi bakset os op på hospitalet til tjek. Eftersom det skal være kejsersnit skal jeg helst ikke for langt i fødsel og jordemoderen ville gerne lige tjekke.

Heldigvis stilnede det af og lillesøster ligger fortsat trygt inde i hulen. Thank God!:)

Mormor har stadig Elise, vi har fået sovet og er så småt begyndt at indtage føde igen. Læs: astronaut is! De hjælper på sådan en omgang:)

Så nej ingen romantisk weekend til os – hmm!

Vi må lægge lidt hygge stunder ind i ugen der kommer <3

elise15

38+0

38+02

Øøøj jeg er trææt idag. Jeg har da været oppe og igang, det er ikke det. Men iih sengen kaldte, da jeg lige var hjemme og vende ind i mellem gøremål, så det blev altså til en time på langs. Zzz!

Men okay, hvis ikke nu – hvornår så?!

Idag ramte vi 38+0 og dermed er der 6 dage til lillesøster er her! Viiildt. <3

38+0

Igår ankom en af de sidste pakker jeg har bestilt med grej til lillesøster. Selvfølgelig har vi en del der kan genbruges fra Elises tid som lille, men nogle ting er dog ikke til at komme udenom.

Sidste pakke kom fra gladerollinger.dk og indeholdte puslepuden fra Camcam, milestone kort og et Joha baby set i uld/silke. Nu tror jeg også vi har det hele! 🙂

Nu vil jeg slå et smut forbi bageren og overraske Elise med en fastelavns bolle, når jeg henter hende i vugger;)

God eftermiddag derude!

38+01

Bolig status

bolig1

Som billederne afslører så er der fortsat et stykke vej med renoveringen af vores hus, men det begynder da at ligne noget. Nu er der forhåbenligt ikke mere gips arbejde tilbage efter denne uge, og så kan der blive spartlet og malet.

Derefter skal der lægges gulvvarme rør über alles og derefter selve gulvet.

Sideløbende med disse projekter, så skal badeværelser, bryggers og walk in laves færdigt. Sååå lidt vej igen er der da.

bolig

Åh det kan ikke beskrives, hvor meget vi glæder os til det hus bare er done! Vi kan få rykket ind, få en base og ikke mindst gense alt vores happengut der står ude i storage.

Vi har ikke haft alle vores ting siden vi rejste til Thailand. Til sommer er det to år siden! Helt vildt at tænke på altså!

bolig4

Det seneste vi har skulle tage en beslutning omkring har været fliser til badeværelser og bryggers. Vi er egentlig ret vilde med det mørke, som i sort, men som to der ved, at vi ikke får tørret bade af og afkalkede (som man jo skal) og med to små børn, så turde vi simpelthen ikke kaste os ud i det. Vi har derfor valgt gråt og håber vi bliver glade for det. Vi har været meget frem og tilbage hvad angår nuancer og materiale valg. Åh det er jo for søren da svært, når man nu har chancen for at lave det fra bunden af og vælge lige det man vil.

Soo many options!

bolig3

Nå men det var lidt onsdags status her fra barsels/bygge – boblen;)

Sidste jordemoder besøg overstået

37+Så har jeg været forbi min søde jordemoder for sidste gang her til formiddag. Helt mærkeligt at være nået hertil i graviditeten – den er virkelig fløjet afsted her 2. gang. Hold nu op 9 måneder kan gå stærkt. Det var ikke samme oplevelse 1. gang kan jeg så sige – øøøj jeg var utålmodig til sidst og følte generelt tiden sneglede sig afsted:)

Alt var fint, så nu er det bare at vente til lillesøster skal ud og møde os!

37+2

Jeg slog et smut forbi 42raw til lidt sen morgenmad. Jeg har været lidt småsløj og utilpas, så trængte til lidt næring. Kom dog efterfølgende til at købe sådan en basse med hjem til kaffen – ups 🙂

37+1

Derudover fik jeg købt en baby med puslesager til Elise, som hun skal have når hun bliver storesøster. Hun går meget op i baby og alle babys ting som vi har pakket og det som ligger klart. Jeg tror derfor, at det er en god ide, at hun også får sin egen baby hun kan pusle og lægge til lur. For sødt!

Det bliver virkelig spændende at se Elises reaktion, når hun møder lillesøster. Vi har tænkt meget over, hvordan og hvornår det første møde skal foregå.

Hvis alt går godt (som jeg viiirkelig håber), så er der planlagt 2 overnatninger efter kejsersnittet. Elise er meget morglad for tiden, så vi har besluttet, at hun ikke skal ud på hospitalet og se os for så at tage med mormor hjem igen. Jeg tænker, at hun ikke vil forstå, at mor ligger der i hospitalstøj og med en lille baby og at hun så skal hjem til mormor igen uden mor.

Derfor har vi valgt at Elise hygger hos mormor de dage vi er på hospitalet og så får hun set mor, far OG baby, når vi er hjemme igen i ro og mag. Uden ledninger, mærkeligt hospitals tøj og blandt alle mulige fremmed.

Jeg er måske også præget af sidste fødsel, hvor jeg virkelig var medtaget og ikke havde det store overskud til gæster og besøg.

Anyhow, så tænker vi dette er den rette måde at gøre det på for os.

Iiih vi glæder os!

37+0

mormor12

Så er vi nået til 37+0. En milepæl!

Lillesøster er officielt færdigbagt inde i mavsen og fra nu af er hun klar til at møde verdenen uden for babyhulen!

Alt er stort set klart nu og de sidste 13 dage skal gå med at lade op og hvile. Jeg planlægger at tage lange bade, sove lure (som jeg virkelig er ringe til, men tænker jeg må forsøge), drikke VARM kaffe og alt det jeg ikke kommer til i den første tid. Der var i hvertfald ikke tid til den slags, da Elise var lille. Lad os nu se om lillesøster får et andet temperament;) Vi har jo trods alt slyngevuggen denne gang!! TAK piger:)

Jeg har i nat sovet hos min mor i et forsøg på en god nats søvn og ikke mindst få sovet lidt længe. Det er så frustrerende for Elise sover egentlig godt med ca. 11-12 timer hver nat. Men mor her sover bare så skidt og så er det hårdt at stå tidligt op, når man føler man først lige er faldet hen. Zzz.

Nå nok om det søvn!

Pusletasken og lige så vigtig mor-tasken er pakket færdig. I min mor-taske findes:

– 2 x (meget løse) jogging bukser

– (meget store) sloggi trusser

– hårbørste, ansigtscreme, læbepomade (jeg fik meget tørre læber sidst)

– sutsko (der bliver smidt ud igen efter indlæggelse)

– amme bh´er

– natusan ammeindlæg (ynglings mærket sidst)

– Lansinoh creme (uundværlig til den første tid man ammer)

– løse, ammevenlige bluser

– tandbørste, tandpasta, deo, hårelastikker mm.

– vandrejournalen

– mobil oplader

– ammepude

Iih nu er det snart <3