Juleferie hygge

elise15

Ih disse juledage er bare fantastiske. Det er virkelig skønt med al den tid med Elise og selvom vi har en god hverdag med massere af tid sammen, så falder der bare en særlig ro over os alle, når Elise har 18 dages juleferie væk fra vuggestuen. Intenst med en to årig- ja! Men mega hyggeligt!!

Igår tog jeg ind og spiste middag med 4 af mine bedste veninder. En slags julefrokost round 2. Vi tog på pastis fishmarket og fik fiskefadet som ganske enkelt altid er en succes! Mums!

pastis15

I morges lod Henrik mig sove længe (med protest fra Elise) Vi er inde i en fase, hvor det er mor – “min mor” – der dur! Puh det er jo dejligt med alle de kys og kram og kærlighedserklæringer. Det er det virkelig! <3 Men af og til ville det også være dejligt om det var far der måtte stå tidligt op, give tøj på og spise morgenmad. Såå vi øver lidt:-) og i morges var hun hurtigt sig selv og glad igen. Heldigvis. Elise og jeg har hygget os på biblioteket her til eftermiddag og fået Joe and the juice sandwich og juice. Det er så hyggeligt alt det vi allerede kan hygge os med og dele nu hvor hun er en rigtig lille pige på to år der elsker at komme med på cafe:)

Henrik er ude i aften og Elise droppede luren Idag og faldt derfor hurtigt og tidligt i søvn, hvilket passer ganske fint lige i aften:)

God aften derude!

Glædelig jul

dec153

Glædelig jul derude!

Vi råhygger igennem på trods af endnu en omgang forkølelse. Ufatteligt som det kan blive ved. Vores sidste jul, som vi holdt med familien i Jylland endte med hotdogs fra tanken den 24. fordi vi også der var syge. Vi havde håbet på en jul uden sygedom. Please lad det være næste år!

Ikke desto mindre har vi fået hygget og set familien. Den 24. holdte vi jul med min far og hans side af familien og igår den 25. var vi hos min mor og hendes kæreste og fik dermed holdt 2 juleaftener. F a n t a s t i s k! Jeg elsker hyggen, maden, juletræet og den dejlige stemning. Med Elise på lidt over to år er det virkelig også sjovt, at hun nu deltager og har så meget glæde af sådan en dag/aften. Hun elsker at være blandt familie og er en rigtig lille charmetrold der elsker at være i centrum.

Vi har haft de skønneste dage og de næste står på ren afslapning og for Elise indhentning af lidt søvn. Hun er nemlig begyndt at springe sin middags lur over oftere og oftere og det resulterer i, at hun så efter 2-3 dage uden tager sig en noget længere lur. Oh yes – jeg syntes det er meget tidligt, at den lille dame er begyndt at droppe luren og havde da bestemt regnet med, at det var noget der fortsatte til 3 års alderen. Der blev jeg klogere.. hmm.

Omvendt så betyder det til vores fordel, at der er mere nattero de dage hun ikke har sovet lur og der kan hun også snildt tage 12 timer. Dejligt!

dec152

Det er det bedste i verden at have min bror hjemme fra London. Jeg savner ham virkelig kan jeg mærke og nyder big time at se ham så meget som muligt i disse jule dage mens han er hjemme på ferie. Elise er også hans største fan og var forleden med morfar oppe og heppe på onkel Nit (Nicholas) spille hockey.

dec15

dec151

Også olderne har haft besøg af krudtuglen, så familien er i den grad blevet set. Nu mangler vi bare farmor og farfar der kommer her i starten af januar. Det er der en lille pige der glæder sig til 🙂

Jeg vil hoppe tilbage i sofaen og hjælpe Henrik med den nougat/marcipan;)

17/12/15

dec01

Puha den vuggestue snue har taget tid at komme over.

I morges forkælede jeg mig selv med denne morgenmad, som iøvrigt er på top 5 over preggo cravings pt.  Jeg havde ingen cravings i 1. graviditet, så det er altså lidt sjovt, at jeg denne gang mærker dem så kraftigt.

Jeg skal til julefrokost med pigerne i morgen, så jeg slog et smut forbi Nola Nails til en gang jule lakering;)

dec02

Elise holder sin sædvanelige mormor dag, hvilket passer glimrende, da vi skal mødes med håndværkere og tage stilling til en masse ting med huset.

Her er lidt billede af dyre-glade Elise;)

dec05

dec03

dec04

Spændende om hun blive lige så vild med dyr som sin mor, der fik lokket sine forældre til at måtte få en mindre zoologisk have bestående af:

Kat, Hund, hest, skilpadder, fisk, hamstre og fugle, som iøvrigt rejste med fra USA til Danmark til Singapore til Thailand. Og så tilbage til Danmark igen.

Phew hatten af for mine forældre. Det ved jeg ikke om jeg kunne 🙂

Lidt tanker om at blive mor for 2. gang

2år4

Nu hvor det nærmer sig, at lillesøster melder sin ankomst, så bliver det hele endnu mere virkeligt.

Det er SÅ fantastisk at opleve en graviditet igen. Alle de nye ting man oplever, men samtidigt den genkendelighed og alle de minder der dukker op fra 1. graviditet. Forventingens glæde og hele den søde ventetid!

Jeg tror dog det er ganske almindeligt, at graviditeten 2. gang ikke får lov til at fylde helt så meget som første graviditet gjorde. Sådan er det i hvertfald i mit tilfælde. Og det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke glæder mig mindst lige så meget som jeg gjorde med Elise – for det gør jeg! <3

Med en to årige krudtugle, så er der bare fart over feltet – som i non stop – og som mor til en på den alder er der ganske enkelt ikke meget tid overladt til ens egne tanker, tid til fødselsforberedelse, selvforkælelse og andet som jeg fandt LIVSNØDVENDIGT første gang;)

Det er nok helt naturligt tænker jeg. Derudover har vi haft vanvittig travlt med nyt job, et speciale oveni og hele husprojektet.

Nu er lillesøster her dog snart og snart skal alt Elises baby tøj findes frem fra en kasse i Shurgard (hvor alle vores ting er opbevaret) og jeg skal have dannet mig et overblik over hvad vi har og hvad vi mangler.

Jeg skal som et must have fat i en natures sway (slyngevugge) denne gang og jeg overvejer kraftigt at anskaffe os en bedside crib.

naturessway-slyngevuggenmedbaby-2

bedsidecrib

Åha jeg kan ganske enkelt ikke vente med at blive mor for 2. gang. Jeg glæder mig til mødet med hende, duften af hende og de første gange jeg skal nærstudere hver en lille detalje, en lille finger, hendes lyde.. Årh bliver helt dårlig så meget glæder jeg mig.

Jeg glæder mig til Elises møde med hende og til at se Elise som storesøster, Henrik som far til to og i det hele taget at være i den der barsels baby boble, som rummer så ufattelig mange følelser. På samme tid det hårdeste, kaotiske – selvfølgelig afhængigt af barnet vel at mærke – men samtidigt en tid fyldt med langsomme morgener, gåture, stilhed og den reneste kærlighed.

Alle graviditeter, fødsler og børn er jo forskellige, men som den helt store forskel fra sidste gang, så har jeg jo denne gang alt andet lige en ide om hvad jeg har i vente:) Som 1. gangs aner man vitterligt ikke hvad der rammer en og hvordan livet med en baby er.

Jeg fandt lidt billeder af Elise, som helt ny. Det er ikke til at fatte <3

elise 1

lille i lift

amning1

Sygedomsramte

syg6

Hold nu op en væmmelig omgang vuggestue syge. Egentlig har Elise ikke været så voldsomt ramt igen, men mor her- OMG! Gad vide om det er pga. graviditeten at jeg blev SÅ dårlig.

Det startede med opkastninger i et døgn hver 30. minut. På slaget. Føj:( Derefter en ordenlig omgang influenza. Elise har haft løbe næse og hoste, så hun har også været hjemme. Syg mor og sygt barn på samme tid = no go. Øv det er hårdt.

Derudover så trækker  det hus projekt dælme tænder ud. Det er altså noget af et projekt vi har kastet os over.

Vi har opgivet at få det klart inden lillesøsters ankomst. Øv! Men nu hvor det dog er en realitet, så må vi finde en ro i det og på sin vis har det da også lettet nu hvor vi ikke er i konstant kapløb mod tiden. Men det er alligevel trist, da jeg viiirkelig havde håbet, at vi var rykket ind her i december.

Uden at gå i for mange detaljer, så er det bare benhårdt på så mange planer. At styre så stort et projekt, når man ingen forudsætninger har for det. Ting der ikke bliver som ønsket, håndværkere, for ikke at tale om økonomien i det og så ens parforhold. Phew man kommer virkelig på prøve og jeg tror ikke vi i nær fremtid kaster os ud i et lignende projekt. (Læs: ever!!)

Lige nu prøver vi at holde hovedet oppe og komme igennem sidste fase uden for mange bump på vejen.

Jeg glæder mig til den dag jeg kan vise det færdige resultat frem her på bloggen – det kan føles som meget langt væk nogle gange!

Når alt det er sagt, så er jeg positiv og optimistisk med hensyn til resultatet og håber det bliver alt det vi har drømt om!

syg7