At få en søster

påske16

Nu bliver Josephine 2 måneder på mandag og den nye situation med en lillesøster i familien er nu blevet hverdag. Også for Elise.

Det har været intet mindre end fantastisk at opleve Elise blive storesøster. Fra hun så Josephine første gang har hun været den mest kærlige, omsorgsfulde og nysgerrige storesøster.

Jeg glemmer fx af og til at indrage Josephine i Elises putte ritual. Når Elise fx skal sige godnat til enten Henrik eller jeg (afhængigt af hvem der putter), så er det Elise der siger “Også Fine” og løber hen og giver Josephine et stort kys og siger godnat. SÅ smelter mor 🙂

Hun begyndte også rigtig hurtigt at indrage Josephine i sine historier og i de ting hun snakker om. Fx vil hun meget gerne i svømmehallen og der skal Fine altså også med.

Fine skal også have aftensmad, eller trøstes osv osv. Alle mulige små dagligdags ting, men det er noget så sødt.

Elise har ikke på noget tidspunkt virket irriteret på Josephine eller ikke gidet hende.

Den eneste sådan reaktion der lidt har været på det seneste er, når jeg skal amme. Det syntes Elise ikke er særlig fedt. Særligt ikke, hvis vi lige er igang med en leg eller midt i maden. Og det kan jeg da også godt forstå.

Det er vitterligt den største gave at få børn og derefter at give sine børn søskende. SÅ stort <3

søstre

Vuggestue bekymringer og lidt til..

hænder

Åha vi har netop været igennem en lidt hård tid med vores vuggestue. Vores vuggestue, som vi ellers har været rigtig rigtig glade for i den tid Elise har gået der.

De har desværre været ramt af sygdom og nedskæringer – og det har kunne mærkes. Elise er (åbenbart..?) et de mere fremmelige børn i vuggestuen og de har af den grund af og til sendt hende på besøg i børnehaven i en time eller to, hvilket er helt ok, hvis hun har glæde af det.

Det har til gengæld i denne sidste periode været oftere og oftere og længere og længere tid ad gangen, at hun har været deroppe. Vi har haft følelsen af, at hun i højere grad er kommet derop pga. manglende hænder i vuggestuen end fordi det rent faktisk har været gavnligt for hende at have en til to timer deroppe. Øv ikke?

Derudover sover hun jo som tidligere nævnt heller ikke lur længere – damn it – og er derfor et af de eneste vuggestue børn der er oppe mellem 12-14. Der er hun så også blevet sendt ud på legeplads med børnehave børnene. Igen fint, hvis det vurderes, at hun er parat til at kunne håndtere det, OG at der er det fornødne opsyn med børnene derude. Det har vi så ikke helt følt, at der har været. Igen øv right?!

Åha, så vi har forsøgt at holde hende meget hjemme, hente tidligt og mormor har i den grad været meget på banen.

Nu er den faste pædadog tilbage og det lader til at stabilisere sig derovre hvad angår personale situationen. Jeg havde en rigtig god snak med pædagogen tirsdag morgen og jeg håber vitterligt, at vi finder en løsning.

Åha sådan en periode er bare ikke sjov og hvor man dog bekymre sig om sit barn. Det der med, når beslutninger tages på baggrund af manglende hænder og ressourser og knap så meget ud fra hvad der er i barnets bedste interesse har jeg det dælme lidt svært med.

Elise er heldigvis en robust lille en, men det har alligevel gjort ondt i mit moderhjerte, når jeg har skulle aflevere nogle dage, og har set hvor travlt der har været og set de helt små børn der endnu ikke kan gå bare sidde der på gulvet.

Årh! For pokker hvor ville jeg ønske, at der kunne være flere pædadoger i de danske institutioner. Det er så små og helt hjælpeløse mennesker der for nogles vedkommende tilbringer ret så mange timer der.

Jeg har, som mange andre mødre tidligt i mit moderskab fundet ud af, at jeg i disse relativt få år, hvor børnene er så små og har så ufatteligt meget brug for mig, at jeg her vil være rigtig meget tilstede. De er min 1. prioritet.

Det er ikke i disse år, at jeg skal lave en iron man (hvis jeg nogensinde skal det haha), eller i disse år, at jeg skal arbejde så meget, at jeg dårligt nok kan nå at køre eller hente børnene fra institution. Det er et ømtåleligt emne, og alle forældre gør det de føler er det bedste for dem og deres børn.

Mine prioriteter har ændret sig med børnenes ankomst og det syntes jeg ikke er en dårlig ting. Tværtimod betragter jeg faktisk ikke de forældre der forøger at (op)nå det hele på samme tid med at børnene er helt små, som helte.

Jeg syntes faktisk, at det er helt ok, at det kan ses og mærkes, at der er kommet børn i familien. Hvorfor ellers få dem, hvis alt skal fortsætte som før? Hvis man på ingen måde har i sinde, at ofre lidt af den fokus og tid man bruger på sig selv?

Jeg siger ikke, at man skal smide sig selv og sine egne drømme helt til side, men at anerkende at ens liv og ens måske meget tidskrævende hobbyer og ambitioner for en tid må sættes til side for så vigtige små menneskers behov vil jeg dælme hellere hylde.

Jeg kan ikke være den eneste, der er bare en smuuule træt af at høre eller læse om forældre komme med den der “hvis ikke jeg fik lov til at passe mit arbejde, eller hvis ikke jeg fik lov til at fortsætte med min træning, så ville jeg ikke være noget værd som forældre”.?!

Ej men come on. Er det i virkeligheden ikke sundt nok ikke at have helt så meget fokus på sig selv? At acceptere, at noget må vige pladsen (måske bare for en periode), så der er plads til at være forældre for de børn man selv har valgt at sætte i verden? At man ikke behøver at realisere sig selv på alle områder lige i de år ens børn har aller mest brug for en?

Det er måske bare mig, men jeg finder det i hvertfald ikke top charmerende:-/

Nu lyder det måske surt og fordømmende og det er i virkeligheden slet ikke min intention. For jeg er sikker på, at de børn der har meget ambitiøse forældre, så til gengæld får en masse inspiration og en masse andre gode ting. At være meget væk fra mine børn ville bare ikke være en forældre stil der ville fungere for mig, som I nok kan høre 🙂

Nå, det var lige lidt hverdags bekymringer og ligeledes hverdags tanker om det at være forældre;)

37+

Hverdag igen..

påske16

Så fløj 10 feriedage lige afsted. Øj der har været fart over feltet.

Det er virkelig sandt, at ferie i en småbørnsfamilie er hårdt arbejde for forældrene og knap så meget ferie haha!

Det har været noget så skønt at have Elise hjemme i alle de dage. I forvejen har vi hende dog rigtig meget hjemme med fridage her og der, henter tidligt fra vuggestuen og hun har meget ofte mormordage, så heldigvis er det ikke helt sjældent, at vi har en hel masse kvalitetstid sammen 🙂 <3

Selvom kiropraktoren hjalp Josephine en hel del og gør, at hun nu bla. helt frit kan kigge til begge sider og har meget mere bevægelighed efter, at hun kom af med sine spændinger, så har vi fortsat bøvlet lidt med en til tider utilfreds lille dame.

Hun er stadig den sødeste, blideste og mest taknemmelige lille pige. Desværre får hun dog lidt mavekneb af og til og vi forsøger virkelig at komme til bunds i hvad der er skyld i det. Bl.a. ved, at jeg forsøger at holde mig fra visse fødevare for at se om det skulle have en effekt. Det pudsige er nemlig, at hun kan have de bedste dage, hvor hun er glad, nem og sover en hel masse. Til gengæld kan der så pludselig komme to dage med gråd og hvor hun helst vil bæres rundt og vugges i sine vågne timer. Hmm..

Nu har der lige være et par af ovenstående dage i påskeferien og så kommer en mor altså på arbejde med en to årige der gerne vil lave noget hele tiden og helst ikke ser sin mor sidde og amme. Forståeligt nok.

Heldigvis var det ikke sådan alle dagene og der har bestemt også været plads til hygge os 4, med bedsteforældre og med venner og veninder. SÅ dejligt.

Elise var blandt andet til sin første tennis træning (med min veninde som træner) og hun ELSKEDE det!! Virkelig fantastisk at se. Hun spurtede rundt i over 1 time og var så dygtig! Hun fik den sejeste lille babolat ketcher af hendes fadder Stephanie (træner) 😉 og hun var ikke til at skyde igennem!

påske164

^^Og nej de havde ikke farvekoordineret tøjet :-)^^

Nu er Elise afsted i vuggestue. 10 dage med hygge, sen morgenmad og en masse oplevelser er ovre for denne gang, og jeg har for 1. gang i 10 dage nydt en varm kop kaffe med benene oppe imens Josephine sover lur i barnevognen. Det kan sku også noget;)

påske161

påske162

påske163

God dage derude!

Hus status, ammehjerner og den første cykel

marts

Endelig er vi nået hertil! Der er blevet malet færdigt. BIG step;)

Og yaaay hvor er det fedt, at det nu begynder at ligne noget vi kan flytte ind i.

Næste step er gulv varmen der bliver lagt mandag og tirsdag og derefter er det gulvet der skal lægges hen over påsken.

Til slut bliver køkkenet leveret og monteret, så om et par uger burde det stå nogenlunde klart. Hurra!!

marts3

Vi har åbenbart totalt ammehjerner herhjemme og havde ikke opfattet, at vores vuggestue holder lukket fra på mandag og helt frem til næste tirsdag. Det betyder 10 feriedage til Elise.

Med Henrik der kommer til at være meget nede i huset, så kunne jeg godt se, at nu måtte det være tid til, at Elise fik sig den løbecykel. Så kan hun så fint cykle/løbe ved siden af mig og barnevognen hele påsken tænker jeg – win win 🙂

Morfar kom og hentede os og så kørte vi ud for at shoppe Elises første cykel. Det er da lidt stort. Bedre sent end aldrig;)

Hun rocker stadig det blefrie liv og vi er SÅ stolte;)

marts1

marts2

Blefri

eble1

(Advarsel: Indlæg kun for mødre;))

Wow hvor er Elise bare for vild!

Vi købte en potte til hende hen på efteråret, da hun nærmede sig de to år. Den første uge syntes hun, at det var mægtig spændende og ville sidde på den konstant. Bare ikke af de helt rigtige grunde. Det var mere for at spise en snack, læse en bog eller for at synge en sang:)

Det fik hun da også lov til, for hun viste stor interesse for den.

Siden den uge i efteråret har hun ikke så meget som skænket den et blik – eller en tanke virker det som om.

MEN for en uge siden begyndte hun selv at ville på potte og interessen for den kom igen. (Elise er nu 2 år og 3 måneder)

OG hun har nu stort set smidt bleen!!  På nær om natten! Den beholder vi på lidt endnu tænker jeg;)

Hun har slet ikke haft ble på i vuggestuen siden i mandags (uden uheld) og i weekenden kørte vi også blefri-weekend og var sågar ude at handle og på diverse ture uden bleen. I m p o n e r e t  mor!!  I kan godt høre det ikk?;)

Vi har slet ikke presset på eller nævnt den potte, hun har helt selv taget initiativ og nu støtter vi hende naturligvis i at være blefri. Tænk hvis vi slipper for at have to blebørn. Det er jo for vildt! Seje lille pige!

Jeg havde aldrig troet, at det kunne gå så stærkt lige pludselig. Jeg er klar over, at de fleste børn er 2-3,5 år, når de smider bleen, så set i det lys vælger hun at smide bleen på samme tidspunkt som mange andre børn. Men at det kan ske på blot 1 uge er da for vildt?!

Idag står på ren afslapning. Vi sover ikke vanvittig meget disse dage, så mormor har hentet Elise fra vuggestue og hygger med pandekager, så mor her har en chance for at sove med på lidt flere af Josephines lurer i løbet af dagen. Dejligt!

God onsdag derude!