Lidt om at gå fra 3 til 4

familie

Nu er Josephine ikke mere end 12 dage gammel, så familieforøgelsen er dermed stadig ganske ny.

Men hold nu op hvor er det fedt at være blevet 4. Faktisk meget mere fantastisk end jeg har kunne forestille mig eller turde håbe på. Jeg elsker virkelig at være blevet mor igen, at se Elise som den fantastiske storesøster hun er og i det hele taget følelsen af at være “os 4”. Nu er vi dem vi skal være i vores familie.. Ret vildt at tænke på. Og så er jeg jo bare helt og fuldstædig smask forelsket i Josephine.

Igen, det er jo stadig ganske nyt, så jeg kan ikke sige om det vil fortsætte på denne måde, men jeg syntes det er gået ganske let med at finde os til rette i de nye rutiner nu med en 2 årig og en nyfødt.

Okay vi har så også den bedste mormor der smider alt hvad hun har i hænderne og bare er her og hjælper når der er behov. Heldige os I know!

Og jeg tør næsten ikke skrive det – men so far er Josephine virkelig nem <3

Hun spiser, sover godt og vi har hånden på hjertet stort set ikke hørt hende græde.

Totalt kontrast til den første tid med Elise. Nu kan vi ikke huske helt præcist, hvornår kolikken satte ind hos hende og de mange timer med gråd hver aften begyndte, men vi beder til, at vi denne gang slipper for den slags ballade. Åh please!

Derudover er jeg som 2. gangs mor bare så meget mere rolig og hviler på en helt anden måde i mor rollen. Det er jo naturligt nok og forventeligt, men stadig virkelig dejligt at opleve.

Især fordi jeg ikke føler hele magien ved at få en baby er mindre her anden gang. Faktisk  helt modsat. Jeg syntes jeg har en ro til virkelig at nyde min nyfødte og det store mirakel det er, at vi kan lave sådanne helt perfekte små væsener.

Så her 12 dage inde i vores nye familie konstellation er humøret højt!!:-)

familie1

Surprise polterabend

polterNu er det ikke fordi jeg skal giftes igen eller med en anden, men mine søde, fantastiske og betænksomme veninder syntes ikke, at jeg skulle snydes for en polterabend bare fordi Henrik og jeg valgte at holde surprice bryllup sidste år, da Elise blev døbt.

De overraskede mig lørdag morgen med en tur til London!

Så dejligt og skønt med lidt kvalitetstid med pigerne <3

polter11

Vi boede i min venindes søsters lejlighed i Notting Hill, hvor vi hyggede, spiste god mad og alt hvad der ellers hører med.

polter1

polter2

Jeg savnede dog (selvfølgelig) Elise helt vildt og især lige nu var det svært fordi jeg ikke ser hende så forfærdelig meget i hverdagen.

Det bliver bedre, så snart specialet er afleveret.

Hverdagen er igen i gang og dagene går med arbejde, speciale og indkøring i ny vuggestue for Elise vedkommende.

polter3

 

Mand og kone

bryllup3

 

Vi var til bryllup i weekenden og det er bare de skønneste fester. Så meget kærlighed, fine kjoler og god mad!

Det fik mig sådan til at tænke tilbage på vores dag sidste år og jeg syntes det er vildt at tænke på, at til august har vi været ægtefolk i 1 år.

Det var den bedste dag og jeg får næsten lyst til at holde et bryllup til;)

brullup6

Der er mange der siger det med, at når først man har fået et barn sammen, så er man alligevel så knyttet, at et bryllup ikke føles helt så vigtigt.

Jeg er tildels enig. For selvfølgelig er det at få et barn sammen det største to mennesker kan udrette sammen og tættere bliver man ikke. Men for os var det stadig vigtigt og føltes helt rigtig at blive gift.

Jeg syntes bryllupper i alle afskygninger, både dem på rådhuset, dem i kirker og dem midt i mellem er så rørende og elsker, at to mennersker giver hinanden Ja´et !

Det er da smukt!

bryllup1

 

Thailand # 4 – Nyt hjem!!

hjem1Så fandt vi det! Endelig! Efter nogle uger med boligsøgning er vi nu vel indrettede og nyder tanken om ikke at skulle pakke igen (lige forløbeligt).

Vi har kigget på huse, vi har kigget på town houses og vi har kigget på lejligheder. Der var fordele og ulemper ved det meste, men vi endte med at vælge en lejlighed lige ud til lagunen og tæt på havet. Bådene stopper vitterligt lige ude foran og det samme gør shuttle busserne. Det ligger meget centralt og tæt på det hele så vi kan gå rundt. Vi besluttede, at det klart er det letteste med en baby ikke at være så afhængig af transport midler. Vi så på nogle dejlige huse, men vi var bange for, at vi ved at bo lidt længere væk fra alting ville kunne komme til at isolere os lidt. Så bliver det let et projekt bare det at komme frem og tilbage. Nu skal vi bare lige ned ad trapperne så er vi i gåafstand til det hele. Og så kunne vi bare ikke stå for denne udsigt!

hjemVi føler vi har fået alt det vi søgte i en bolig. Elise har eget værelse (vi sover bare bedst sådan alle sammen) og der er gæsteværelse, så der er rig mulighed for at få gæster ud:-)

Åhh det er bare så dejligt at være på plads. Alt er pakket ud og vi føler os allerede godt hjemme.

Vi opdagede forleden et supermarket lige udenfor Laguna området, der stort set er en tro kopi af Mad og Vin. Ahmen jeg kunne græde af glæde! Hvor glad jeg end er for thai maden, det stærke mad og gade køkkener (læs: meget glad):-), så er det bare SÅ fedt med sådan et super market, når man rejser med sin lille bebs! Der er jeg nok blevet mor med stort M:) Der er vitterligt alt!  Der er bare en stor tryghed i at vide, at vi kan få fat i de ting.  Hun er nemlig ikke kræsen og spiser faktisk bare det vi spiser, men ih jeg blev alligevel noget så glad og forudser, at vi nok kommer til at handle derude i ny og næ:)

Nu vil vi gå en tur med klapvognen og tjekke vores nye hood ud.

Mette fra Mammashop har iøvrigt udgivet min fødselsberetning på blog.mammashop.dk – læs med hvis I skulle være interessede! Der kommer også en fødselsbeskrivelse fra en far og fra en jordemoder. Super spændende! Det glæder jeg mig meget til at læse!

hjem2

Bye Bye Charlottenlund

veSå er er vi ude af lejligheden og er nu indlogerede i gæsteværelset hos min mor og hendes kæreste i Vedbæk. Vores lejlighed er lejet ud til 7. januar, da vi skal på vores Asien rejse. Den er samtidigt sat til salg, så hvis den når at blive solgt, ja så kommer vi ikke tilbage og bo der. Viiildt at tænke på. Vi har været så glade for lejligheden og området og kun boet der i to år, så det er skisme med lidt blandede følelser. Det med at sætte den til salg nu skete lettere tilfældigt. Vi har været ude til nogle åben hus arrangementer (lidt for sjov), da vi tænkte, at vi jo på et tidspunkt måtte i hus. Her tænkte vi om et år eller to.

Tilfældigvis var der en af husejerne, der kunne være interesserede i at lade vores lejlighed gå med i en eventuel handel. Han ville derfor gerne have vores lejlighed vurderet. Her finder vi så ud af, at den er steget en tand mere i pris end vi havde regnet med.

Vi greb bolden og valgte at sætte til salg nu. Det pågældende hus er vi dog ikke så interessede i alligevel. Med et blev der derfor lige speedede op for projekt-flyt-i-hus.

Først står den dog på Thailand og vi glæder os heeelt vildt.

Jeg har boet i udlandet som barn, bl.a. i Thailand og glæder mig til at være der med Elise også. Henrik er helt pjattede med Thailand, så det er der vi starter. Måske bliver vi hængende der og måske rejser vi videre. Det ser vi på når vi er der!

Det kommer også til at være vores honeymoon, så det kan kun gå for langsomt med at komme afsted <3

Først skal skatteret overstås i næste uge – ikke mit ynglings fag so far!

ve1