At få en søster

påske16

Nu bliver Josephine 2 måneder på mandag og den nye situation med en lillesøster i familien er nu blevet hverdag. Også for Elise.

Det har været intet mindre end fantastisk at opleve Elise blive storesøster. Fra hun så Josephine første gang har hun været den mest kærlige, omsorgsfulde og nysgerrige storesøster.

Jeg glemmer fx af og til at indrage Josephine i Elises putte ritual. Når Elise fx skal sige godnat til enten Henrik eller jeg (afhængigt af hvem der putter), så er det Elise der siger “Også Fine” og løber hen og giver Josephine et stort kys og siger godnat. SÅ smelter mor 🙂

Hun begyndte også rigtig hurtigt at indrage Josephine i sine historier og i de ting hun snakker om. Fx vil hun meget gerne i svømmehallen og der skal Fine altså også med.

Fine skal også have aftensmad, eller trøstes osv osv. Alle mulige små dagligdags ting, men det er noget så sødt.

Elise har ikke på noget tidspunkt virket irriteret på Josephine eller ikke gidet hende.

Den eneste sådan reaktion der lidt har været på det seneste er, når jeg skal amme. Det syntes Elise ikke er særlig fedt. Særligt ikke, hvis vi lige er igang med en leg eller midt i maden. Og det kan jeg da også godt forstå.

Det er vitterligt den største gave at få børn og derefter at give sine børn søskende. SÅ stort <3

søstre

Blefri

eble1

(Advarsel: Indlæg kun for mødre;))

Wow hvor er Elise bare for vild!

Vi købte en potte til hende hen på efteråret, da hun nærmede sig de to år. Den første uge syntes hun, at det var mægtig spændende og ville sidde på den konstant. Bare ikke af de helt rigtige grunde. Det var mere for at spise en snack, læse en bog eller for at synge en sang:)

Det fik hun da også lov til, for hun viste stor interesse for den.

Siden den uge i efteråret har hun ikke så meget som skænket den et blik – eller en tanke virker det som om.

MEN for en uge siden begyndte hun selv at ville på potte og interessen for den kom igen. (Elise er nu 2 år og 3 måneder)

OG hun har nu stort set smidt bleen!!  På nær om natten! Den beholder vi på lidt endnu tænker jeg;)

Hun har slet ikke haft ble på i vuggestuen siden i mandags (uden uheld) og i weekenden kørte vi også blefri-weekend og var sågar ude at handle og på diverse ture uden bleen. I m p o n e r e t  mor!!  I kan godt høre det ikk?;)

Vi har slet ikke presset på eller nævnt den potte, hun har helt selv taget initiativ og nu støtter vi hende naturligvis i at være blefri. Tænk hvis vi slipper for at have to blebørn. Det er jo for vildt! Seje lille pige!

Jeg havde aldrig troet, at det kunne gå så stærkt lige pludselig. Jeg er klar over, at de fleste børn er 2-3,5 år, når de smider bleen, så set i det lys vælger hun at smide bleen på samme tidspunkt som mange andre børn. Men at det kan ske på blot 1 uge er da for vildt?!

Idag står på ren afslapning. Vi sover ikke vanvittig meget disse dage, så mormor har hentet Elise fra vuggestue og hygger med pandekager, så mor her har en chance for at sove med på lidt flere af Josephines lurer i løbet af dagen. Dejligt!

God onsdag derude!

Kejserinde

Kejsersnit-ar-300x300

^^^Det er ikke mit ar I ser. (Men det må da meget gerne blive lige så pænt:))^^^

Med Josephines ankomst til verden fik jeg titlen som mor til 2. Intet mindre end fantastisk!

Jeg kunne ikke være lykkeligere for mine små piger. Det er vitterligt dobbelt op på kærlighed! Lige som man tror, at man ikke kan rumme mere kærlighed, så bombarderes man med kærlighed til endnu et lille væsen.

Fødselsberetningen har jeg allerede skrevet, og fødslen foregik som skrevet der ved et planlagt kejsersnit. Dermed fik jeg også titlen, som det nogle kalder for en kejserinde. Jeg syntes det er så fin en betegnelse og jeg er på ingen måde ked af mit ar, der for evig tid vil være bevis på Josephines vej til verdenen.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke ønsker at få et så pænt ar som muligt og at få min krop tilbage til den oprindelige form. Måske endda bedre.

Jeg var helt smadret oven på fødslen af Elise og kunne virkelig mærke, at min krop skulle hele igen. Selvom et planlagt kejsersnit er en hel anden sag, og man ikke har ligget og kæmpet i flere timer, så er kroppen mærket. Det er jo trods alt også en større operation man gennemgår.

Derfor har jeg tilmeldt mig et online forløb hos kejserinderne.dk.

Jeg er ikke gået igang endnu, men planen er at starte en af de næste par dage.

Jeg vil nemlig gerne gå helt stille og roligt frem denne gang. Og selvom jeg da helt klart glæder mig til at komme i form igen og tabe de ekstra kilo, så vil jeg gerne gå langsomt frem og gøre det rigtigt. Det kan jeg mærke min krop har brug for – og den fortjener det dælme også efter at have båret og født to børn <3

Så det program glæder jeg mig virkelig meget til at komme igang med!

Jeg ved ikke med andre mødre, men hold nu op hvor har jeg fået meget respekt for min krop og for hvor vildt det er alt det den kan præsterer igennem en graviditet og en fødsel.

Kejsersnit ar og strækmærker kan slet ikke få mig ned med nakken. Kroppen er for vild!:-)

kejsersnit1

07/03/16

kiropr

Så er pigerne nææsten ved at være ovenpå igen. Lige på nær lidt eftervirkninger fra forkølelsen, så er de nogenlunde i topform igen. Og dog.. for som I ved, så har vi virkelig frygtet kolik og gået og holdt vejret. Lille søde Josephine har været den nemmeste, blideste og roligste lille baby fra starten af. Men for omkring en uge siden begyndte hun at virke mere urolig og besværet egentlig. Jeg troede til at starte med, at det var den dumme forkølelse, men begyndte så at lægge mærke til, at hun mere og mere har haft hovedet til den ene side. Hun har på intet tidspunkt været sådan rigtig ulykkelig og utrøstelig som Elise var, da hun var helt lille, men var alligevel så tilpas irritabel, at mine alarmklokker begyndte at ringe.

Jeg ringede straks til den kiropraktor, som vi brugte til Elise i sin tid, Birgitte Holt i Lyngby. Igen kan jeg kun anbefale hende på det varmeste.  Så blid og nænsom.

Vi var så afsted i morges og det viste sig, at Josephine rigtig nok har en klar favorit side, har nogle voldsomme låsninger i øverste del af ryggen og i nakken. Kiropraktoren mistænkte, at Josephine kan have ligget meget trængt den sidste tid og derved fået sig de “besværligheder”. Det ville også forklare de små krøllede øre hun har.

Vi kunne med det samme se, når der blev løsnet op. Josephine blev helt saglig efterfølgende og hold nu fast – hun sover på 5. time i skrivende stund. Dette er ikke sket i over en uge! Yes! Please lad dette være redningen og svaret på de forandringer vi har set.

Vi har tid igen om en uge og så laver jeg naturligvis en ny update.

Åh hvor er det dog vigtigt, at man får tilset de små poder, hvis man mistænker noget er lidt off. Jeg husker tydeligt den læge vi havde, da vi boede i Charlottenlunds reaktion,  da jeg ytrede bekymring for mængden af Elises gråd. Hendes svar var, at små børn jo græder og hvad jeg egentlig havde forventet. Det kan tage 3-6 måneder og er helt normalt. Øhh?! Heldigvis lod jeg mig ikke spise af med den gammelskole bemærkning og opsøgte selv hjælp et andet sted. Små børn græder ja, men utrøstelig gråd er noget andet. Og som mor kan man bare mærke, når der er noget på færde.

Vores små pus burde således være i bedring. Mor her, ja jeg vågnede med ondt i bihuler og hals. Åh skyd mig! Var lige sluppet af med sidste forkølelse!

Jaja hvad skal nummer 2 barsel da eller bruges på?!;)

Alene dag med pigerne

3 uger1

Fars 14 dages barsel sluttede for en uges tid siden og han er dermed tilbage på arbejde.

Pga. mit kejsersnit og de begrænsninger der dermed er med at løfte de næste ugers tid, og pga. hele vores hus situation (med alt hvad der følger med i sådan en omgang), så hjælper min mor simpelthen så meget. Det er så rørende alt det hun tilsidesætter for at være hos os og hjælpe alt det hun overhovedet kan. Selvom hun er en travl dame;) Sådan en mormor vil jeg også gere være for mine piger, når de får børn en dag!

Jeg havde dog første alene dag med pigerne igår. Eller alene og alene… Min mor kom og kørte en tur midt på dagen med Elise. Lifesaver! Men sådan en dag, hvor jeg stod op med pigerne og lagde dem i seng selv. Og det gik sku godt! Det gik over al forventning syntes jeg. Dette til trods for, at de begge fortsat er syge.

Selvfølgelig var der et par gange, hvor jeg sad og ammede Josephine og Elise skulle bruge mor. Hun skal lige vende sig til, at mor ikke kan slippe alt og komme løbende ved det mindste vink – det er nok også meget sundt:)

Jeg vil da ikke lyve – jeg fik sved på panden et par gange;) Men overall der gik det virkelig fint.
Elise er fortsat hjemme fra vuggestue og kommer tidligst afsted på mandag. Det er en værre omgang forkølelse de to har fået sig.

3 uger
Vi er lige kommet hjem fra en dejlig lang gå tur. Josephine sover, Elise nyder lidt ramasjang og mor sin kaffe:)

God eftermiddag derude!