Hvor meget jeg end holder af den sorte diamant og efterår i Danmark, så er denne læse udsigt bare ikke til at blive træt af. End ikke 350 siders skilsmisseret kan gøre en i dårligt humør;)
Jeg har delt det en del på indtagram (cecilieshjorth), men fuldstændig glemt at skrive om det her. Elise går!! Det er helt vildt sjovt, sejt og fantastisk! Hun begyndte at tage ca. 3 skridt ad gangen selv lige inden hun blev 11 måneder, men for en uge siden tog det fart og pludselig en eftermiddag gik hun bare rundt i stuen som om intet var hændt! (Selvfølgelig i bambi stil med de små ben). Det er helt vildt at se! Nu til næste udfordring, vi skal ha fundet sko asap! Vi har et par, men de er skisme for store til hende. Vi må løsrive os fra havet en dag og tage ind til byen og shoppe sko.
Se iøvrigt lige en sød gave Elise fik af sin nanny i morges. Det kan nok spottes – Hello kitty hårbånd:-)
Ja som jeg allerede har skrevet om, så tilbringer vi jo dejlig meget tid på Dusit Thani hotellet. Rutinen består pt af følgende; Elise står op ca. 06.30, mades og hygges med. Kl. 09 møder vi vores nanny i Kids Club på Dusit, hvor Elise og May (som nanny hedder) hygger, leger og går ture i ca. 3 timer. Kl. 12 henter vi Elise, fodre hende af og hun lægges til lur.
Vi er som noget nyt begyndt kun at lægge hende til 1 lur om dagen. Hun begyndte selv at strække den længere og længere imellem lurerne og til sidst lå sidste lur så sent, at det gav natte rod, hvis hun fik sovet så sent på dagen. Og forsøge at putte hende tidligere- glem det mor og far!
Derfor ligger luren nu midt på dagen og dette har resulterede i, at hun i et par dage har sovet 3 timers lur. Ikke sket siden den bette pige var ganske lille bitte.
De andre rigtige gæster på hotellet (for vi er jo bare “day guests”) er begyndt undrende at spørge os, hvor vores datter er, når vi på 3. time ligger ved poolen. Nogle begynder muligvis snart at mistænke os for slet ikke at være de rigtige forældre 🙂
Vi har nemlig i et par dage nu haft studietid, badetid, soletid, kærestetid fra 09-15. Det er ganske vildt at opleve. Man skal dog ikke have haft barn længe for at vide, at rutiner de bliver ændret mange mange gange i den alder. Så who knows, hvor længe det vil fortsætte, men for nu, så nyder vi det. Især når vi netop har fået overstået vores tigerspringsperiode, der ikke tillod hverken det ene eller det andet af ovenstående luksus. Når klokken bliver 14, begynder vi helt at savne hende og bare glæde os til hun vågner fra sin lur. Bølgens brus og den lette brise i skyggen er da også bare de helt optimale betingelser for en god lur.
Nå men til en lille side historie, som jeg egentlig lovede Henrik ikke skulle deles, så syntes jeg bare den er for sjov til at lade være.
På vej hjem idag stoppede vi ind og spiste en sen frokost. Da vi efterfølgende sad og ventede på shuttelbussen, opdager vi noget under Elises fod. Som barn havde jeg skilpadder, fisk, fugle, hamstre, kat, hund og hest. Ergo ved jeg godt, hvordan en tæge ser ud. I ved de der ulækre blod sugende små væsener. Henrik ligeså, som den soldater mand han er.
Der sidder den så, den klamme tingest. Lige under den fineste lille barnefod, med alle de bakterier og sygedomme sådan en må have. Henrik og jeg får tænkt hurtigt og dropper bussen, og går direkte til Medical Center, som vi heldigvis var lige ved siden af. Den lille satan skal bare af NU, og Elise skal sikkert have en antibiotika kur eller lignende.
Henrik og jeg får vist foden til to sygeplejersker og venter på at betale de 500 kr. det koster at blive tilset af lægen, da den ene sygeplejerske tager handsker på og fjerner DEN. Jeg har nået at nævne, at det er vigtigt hovedet kommer med ud, da hun ser op på os og kan konstatere, at det vi var så sikre på var en tæge, var et riskorn.
Ej men hvor følte vi os dumme, jeg skulle næsten have taget et billede, for det lignede virkelig en tæge:)
Nå men så fik vi da grint lidt af det og besøgt de søde sygeplejerske igen igen. (I husker vores 3 uger med forkølelser, bihulebetændelse, feber og ikke mindst Henriks to sting i knæet).
Dagene flyver afsted herude. Solen skinner, baby er glad og sov netop igennem igår! WOW! Det var sådan en morgen, hvor jeg vågnede med et sæt kl. 06.45 helt rundt på gulvet over ikke at have hørt fra Elise. Hun snork sov og vågnede først 07.30. Aldrig sket før! Hvis det er, så er det så længe siden, at vi slet ikke mindes det.
Det var nu også tiltrængt. Vi har været nødsaget til at flytte fra den lejlighed vi boede i. Det hele startede med, at lejligheden nedenunder fik håndværkere, der skulle istandsætte store dele af lejligheden. Ergo en helt masse larm. Larm Elise bestemt ikke brød sig om, og dags lurerne blev med ét en by i Rusland. Vi fik lavede en aftale med dem om, at de fra 10-11 og igen fra 14-15 skulle holde pause, så Elise kunne sove. Det var bestemt venligt af dem og et forsøg værd. Elise er bare ikke en sov-på-slaget-kinda-baby. Dette resulterede i at kunne hun ikke lige sove lur netop i de tidsrum, jamen så var dagen pænt ødelagt med en baby der ikke havde fået sovet. Åh altså. Nå men håndværkerne forsikrede os om, at der ikke var længe igen med det støjende arbejde. Den næste måneds tid ville bestå i arbejde der ikke larmede. Vi hang i og så frem til lidt mere ro. Gu hjælpe mig om vi så ikke vågner en morgen til beskedem om, at nu starter der altså håndværkere i nabo lejligheden. Arbejde der også ville vare 1,5 måned. Der var Henrik og jeg, hvor tålmodige vi end er (Henrik især med sit dejlige jydske sind) lettere presset. Med udsigten til larm og støj og en baby der altså ville skulle gå fra 2 lurer om dagen til 0, ret så desperate.
Igen kom vores nye, men meget gode ven Robert os til undsætning. Det er ham der hjalp os med at finde lejligheden, købte babystol til os, hjulpet Henrik med en ambulance der kørte ham med kørsel 1 til Bangkok Phuket Hospital (for 2 sting iøvrigt):). Altså vores go to guy her på Phuket.
Han har været så enorm hjælpsom, at vi havde det helt skidt over at måtte ringe og være lidt besværlige. Det var det sidste vi havde lyst til. Til vores held var han enormt forstående og 6 timer efter havde han fundet os et nyt hjem. Det er skisme i orden!
Vi har desværre måtte sige farvel til vores Laguna udsigt. Snøft. I bytte har vi fået golfbane view, en mere rummelig lejlighed, i bedre stand OG med en garanti for, at der ikke kommer håndværkere i nærheden:) Bonus!
Elise i fuld sving med at inspicerer alle skuffer og skabe imens vi fik pakkede ud.
Elise med en af sine buds nede fra Kids Club. En af bonusserne ved at rejse med børn, er alle de søde mennesker man kommer i kontakt med. Elise har det med konsekvent at kravle hen og ville op på skødet hos de andre børns mødre. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal tolke det, men vælger at se det som, at Elise blot er et meget nysgerrigt, åbent og imødekommende barn 😉
Anyways det betyder i hvertfald, at mor og far får snakket med en masse søde og rare mennesker fra hele verden. Her leger Elise fx. med Aid fra Kazakhstan.
Elise er lagt til natten (vi krydser fingre for, at hun igen tager sig en hel nat uden afbrydelser), hjemmet er ryddede op og nu tror jeg, at dynen kalder:)
Nu har hverdagen i et par dage været tilbage til normalen.
Vi har lige været igennem en periode, hvor intet har været som det plejer. Elise har sovet dårligt. Som i vanvittig dårligt. Vi har været oppe ca. 1-2 gange i timen hele natten igennem. Zzz!
Der er det så, at man tænker barnet da virkelig må have brug for at sove sine lure i løbet af dagen. Men næ nej, det er blevet til et kvarter her og en halv time der. Når man står der en tidlig morgen kl. 05 oven på sådanne nætter, der kunne man godt bare ønske sig at dagene er easy peasy.
Men hun har været tvær og irritabel og aller helst bare gerne ville bæres rundt. Det er hun så blevet. Vil hun have kærlighed, så er det det hun skal få – i spandevis!
Men 11 Kg lækker baby – knap så lækkert for ryggen. Av!
Altså de klassiske tigerssprings tegn. Total kontrast til, hvordan hun normalt er. Den gladeste, nemmeste lille pige.
Til hendes forsvar er der også sket en masse med hende, så vores forståelse har hun til fulde. Det har i øvrigt ikke varet mere end en 10 dages tid, og jeg har hørt, at det kan være langt værre og strække sig over længere perioder, så vi har det vidst slet ikke så slemt;)
Her mellem 10 og 11 måneder har hun lært at:
– gå, hvor hun kun holder fast i én hånd
– kravle ned ad sengen og trapperne selv
– kommer hen for at kramme og kysse bevidst (hun mestre ikke helt trutmunden, men kommer med helt åben gab og sigter efter ens egen mund). Det sødeste!!
– spiser med gaffel
– oppe på 6 tænder
Nu glæder vi os over alle de nye evner og over, at søvnen igen er ved at blive en del af hverdagen:)
Kl. 07.20 i morges var det 11 måneder siden Elise, efter en nat med blod, sved og tårer (bogstavlig talt) meldte sin ankomst en flot november morgen. Det har været de vildeste 11 måneder og idag fejrede vi dagen med badeture og en masse hygge på stranden.
Det er netop dage som denne der er hele årsagen til, at vi har taget disse måneder her i Thailand. En perfekt dag lige efter bogen.
Vi startede dagen med at spise brunch på en hyggelig cafe, derefter handlede vi lidt ind, Elise fik frokost og tog sin lur. Da hun vågnede hoppede vi i badetøjet og pakkede strandtasken og tog til Dusit Thani. Vi fik leget i sandet, undersøgt muslingeskaller, soppede i vandkanten og pjaskede i poolen.
Efter Elise har fundet ud af, at hun kan gå kun ved at holde i én hånd, så er det bare det vi skal lave. Som i heeele tiden! Det er så sødt! Jeg ved ikke noget bedre end at se de her to komme spankulerende.
Jeg skal nive mig selv i armen flere gange om dagen, for at være sikker på, at de her to virkelig er mine. Det er ikke til at fatte. Det lyder muligvis lidt kvalmt I admit, men at have ham her som ægtemand og ovenikøbet sammen med ham have skabt den mest fantastiske lille pige er honestly uden for min fatteevne:)
Life is good. Det var det også derhjemme, men at befinde sig her i smukke Thailand gør bestemt ikke dagene kedeligere.
Vi sluttede denne dejlige dag af med en middag. Elise var eksempalrisk og er blevet så dygtig til at spise selv. Hun er pt inde i en periode, hvor hun meget metodisk er ved at undersøge, hvor meget hun kan have i munden ad gangen. Det volder lidt udfordringer, men mon ikke hun snart har fundet grænsen 😉
Hvor meget jeg end holder af den sorte diamant og efterår i Danmark, så er denne læse udsigt bare ikke til at blive træt af. End ikke 350 siders skilsmisseret kan gøre en i dårligt humør;)
