01/03/16

07/03/16

kiropr

Så er pigerne nææsten ved at være ovenpå igen. Lige på nær lidt eftervirkninger fra forkølelsen, så er de nogenlunde i topform igen. Og dog.. for som I ved, så har vi virkelig frygtet kolik og gået og holdt vejret. Lille søde Josephine har været den nemmeste, blideste og roligste lille baby fra starten af. Men for omkring en uge siden begyndte hun at virke mere urolig og besværet egentlig. Jeg troede til at starte med, at det var den dumme forkølelse, men begyndte så at lægge mærke til, at hun mere og mere har haft hovedet til den ene side. Hun har på intet tidspunkt været sådan rigtig ulykkelig og utrøstelig som Elise var, da hun var helt lille, men var alligevel så tilpas irritabel, at mine alarmklokker begyndte at ringe.

Jeg ringede straks til den kiropraktor, som vi brugte til Elise i sin tid, Birgitte Holt i Lyngby. Igen kan jeg kun anbefale hende på det varmeste.  Så blid og nænsom.

Vi var så afsted i morges og det viste sig, at Josephine rigtig nok har en klar favorit side, har nogle voldsomme låsninger i øverste del af ryggen og i nakken. Kiropraktoren mistænkte, at Josephine kan have ligget meget trængt den sidste tid og derved fået sig de “besværligheder”. Det ville også forklare de små krøllede øre hun har.

Vi kunne med det samme se, når der blev løsnet op. Josephine blev helt saglig efterfølgende og hold nu fast – hun sover på 5. time i skrivende stund. Dette er ikke sket i over en uge! Yes! Please lad dette være redningen og svaret på de forandringer vi har set.

Vi har tid igen om en uge og så laver jeg naturligvis en ny update.

Åh hvor er det dog vigtigt, at man får tilset de små poder, hvis man mistænker noget er lidt off. Jeg husker tydeligt den læge vi havde, da vi boede i Charlottenlunds reaktion,  da jeg ytrede bekymring for mængden af Elises gråd. Hendes svar var, at små børn jo græder og hvad jeg egentlig havde forventet. Det kan tage 3-6 måneder og er helt normalt. Øhh?! Heldigvis lod jeg mig ikke spise af med den gammelskole bemærkning og opsøgte selv hjælp et andet sted. Små børn græder ja, men utrøstelig gråd er noget andet. Og som mor kan man bare mærke, når der er noget på færde.

Vores små pus burde således være i bedring. Mor her, ja jeg vågnede med ondt i bihuler og hals. Åh skyd mig! Var lige sluppet af med sidste forkølelse!

Jaja hvad skal nummer 2 barsel da eller bruges på?!;)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

01/03/16