Done

Yes så blev jeg færdig med min synopsis og den bliver sendt afsted imorgen.  Nu gælder det eksamens læsningen. Når den er overstået (min sidste eksamen), så står den udelukkende på speciale og job start. Jeg glæder mig helt afsindigt.

Elises hoste er så småt ved at fortage sig. Endelig. Lægen sagde, at eftersom hun har astmatisk bronkitis, så kan hun godt være lidt længere om at bekæmpe de forkølelser. Vi har fået lidt tips og råd til, hvordan vi kan hjælpe hende ved hurtigt at gå op i dosis så snart vi mærker noget under opsejling. Meningen er så, at vi skal nå at fange det i opløbet, så det ikke sætter sig så godt fast. Åh det astma møg:-(

Nu er hun igen glad og frisk. Dejligt. Det sker sågar, at hun af og til sover til 07.15! Det er helt vildt. Sikke en forskel det gør:)

Hun har taget sig et ordenligt ryk og kan så meget selv nu. Hun er blevet en rigtig lille pige. En vild pige og knap så meget baby:) Som noget relativt nyt er hun begyndt at få sig nogle ordenlige raseri anfald. Lidt voldsomt at opleve her de første gange. Det er typisk når noget ikke lykkedes for hende. Fx at give mig eller Henrik hendes små sko på, som ganske enkelt er en umulig opgave. Hmm. Eller når hun får et nej.

Henrik og jeg er ret enige om, hvordan det skal takles og det vi har sagt nej til, det holder vi fast i. Vi har (læs: syntes vi selv) faste rammer og klare regler. Jeg sætter mig typisk ved siden af hende og taler roligt og er der egentlig bare. Hun vil bestemt ikke krammes eller røres imens hun raser ud, men jeg er der når hun er klar.

Jeg har googlet mig frem til, at det er ganske normalt og uundgåeligt, men puh jeg er lidt drænet oven på en dag med flere af ovennævnte anfald.

Heldigvis er hun altid hurtigt ude af det igen og i hopla. Sjovt som de kan gå fra den ene yderlighed til den anden.

Yep hver fase er fantastisk OG udfordrende:)

God søndag aften!