Thailand # 2

Thailand # 3 – Phuket

kidsroomSå er vi fremme! Fremme på Phuket, hvor vi tænker vores base skal være. Vi bor fortsat på hotel, men er ude og se på lejligheder og huse stort set hver dag.

Vi sprang Koh Samui over (for nu). For det først har Henrik og jeg været der for et par år siden og for det andet, så magtede vi bare ikke at rejse rundt med hele vores oppakning.

Godt nok har vi (syntes vi selv) været realistiske og været meget bevidste om, at vi skal have en base, et fast hjem og ikke rejse rundt og nå at se så meget som muligt. Det er ganske enkelt ikke formålet med denne rejse.

Vi vidste, at det ville være anderledes at rejse med en baby og har hele tiden gerne ville gøre det så nemt som muligt. For os alle. Elise kræver ordenlige forhold og rutiner og vores ønske var at flytte vores hverdag til et varmere sted de næste 4 måneder, holde lidt honeymoon og fordybe os i vores lille trekløver. Vi sprang derfor de 4 uger på Koh Samui over, men tager måske dertil nogle dage på et senere tidspunkt. Selvom jeg stort set ikke har pakkede til mig selv for at min bagage primært skulle bestå af Elises ting, så er det alligevel også en helveds masse ting sådan en lille størrelse skal have med skal jeg da lige love for:-)

Anyways, så føler vi, at vi her har fundet det helt perfekte sted, som efterkommer alle vores ønsker.

Vi er nu i Laguna området på Phuket. Et lukkede område med private boliger og 7 luksus hoteller. Det hele er centreret rundt om lagunaer og langs stranden. Man kommer rundt med gratis shuttels eller via små både, hvis ikke man vil gå altså. Mega hyggeligt lille community. Her er perfekt til når Elise begynder at gå og vi kan gå skønne ture med klapvognen på de mange stier. Jeg har været her flere gange, men der er sket så meget siden sidst.

Herfra vil vi så tage ud på mindre rejser bl.a. til øerne og vi tager et smut til Singapore start november. Det bliver så rart, at kunne efterlade vores kufferter og alt det babygrej i hjemmet her, når vi kun skal ud på mindre ture.

Det er altså planen og status so far. Elise er stadig bare mega sej og jeg må sige, at hun imponerer mig hele tiden. Hun er så åben og vil snakke med alle og har haft så nemt ved at tilpasse sig.

Vi går ned og leger i Kids Club hver dag og vi er der med hende hele tiden, men hun er så optaget af de andre og personalet er meget sjovere at snakke med:-)

kidsroom2

 

kidsroom1

Der var lige nogle timer igår med skyer, så jeg satte mig ned ved poolen med min skilsmisseret og fik læst nogle timer. Udsigten over søer, golfbanen og med en paraply drink i hånden gør bare eksamenslæsning lidt mere eksotisk;)

kidsroom3

 

2

  • LW

    Hvor er det bare skøn læsning, og dejligt at høre I har fundet jeres base. Det lyder som et utroligt lækkert sted, hvor I både kan nyde hverdagen og gå på opdagelse. Elise er for sej, som møder den nye tilværelsen med interesse og åbent sind. Glæder mig til at høre mere! Kh LW

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elises blog

      Tak for dejlig hilsen LW! Ja hun er så sej <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailand # 2