Opdragelse… Nu?!

Det er en sjov proces det her med at være første gangs mor. Nu har man de sidste 9 måneder gået og nusse pusset om sin lille guldklump med dets helt basale behov. Hun skulle sove, spise, bades, sove noget mere og kysses kysses kysses på.

Nu er der fuld fart frem (som der jo skal være), og med det følger igen helt nye udfordringer. Lige som man er blevet ekspert i en fase (syntes man selv), så rykker hun videre.

Lige nu er vores helt store udfordring den klassiske (åbenbart), at hun vender sig heeele tiden. På puslebordet, i sengen og i barnevognen. Hun gider bare ikke ligge på ryggen og uanset, hvor træt hun er, så vender hun sig om på alle fire og fortsætter op i stående. Aargh hvor er det monster pres, når man kan se, at hun er ved at falde om af træthed.

Efter at hun i forrige uge, som følge af denne nye venden-sig-om-på-maven-hobby, ikke sov lur overhovedet i 2 dage!!! Gang lige grumpy baby med 100, så tog vi konsekvensen og forsøgte os frem ved at holde en hånd på hendes mave, når hun skal sove lur i barnevognen. På den måde kan hun ikke vende sig om, men græder så. Hmm what to do tænker man så?!

Hun falder i søvn efter 5-10 minutter på den måde, så det må jo være bedre end at lade hende kravle rundt og dermed ikke få sovet. Vi er bare ikke vant til gråd inden lur. Så selvom man der midt på strøget, med sveden piblende ned af panden, holder på hende, alt imens man skubber barnevognen og forsøger at smile helt overskuds-jeg-har-helt-styr-på-mit-grædende-barn agtige måde, så virker det jo. Men er det den rigtige måde at gøre det på kan jeg godt tænke.

Det var derfor helt perfekt timing, at vi igår skulle til vores sidste aftale hos sundhedsplejersken. Hun plejer at komme hjem til os, men eftersom vi har lejet lejligheden ud og bor i Vedbæk frem til vi rejser, så tog vi ind til hende.

Her målte og vejede hun Elise, som vanligt og alt var godt. Så til alle mine spørgsmål:

“Er det ok at gøre det på den måde..??..” “Kan hun få traume af at blive lagt på den måde..?..” osv. osv. osv.

Hun så på mig og udtalte “du er som alle de andre moderne forældre”. “Elise har brug for en leder og det er dig der bestemmer hvad angår søvn og spise. Når hun leger har hun sit frirum.”

Ah ha og her gik jeg og troede, at jeg netop ER den der faste, men kærlige og rolige mor!!!? Men da jeg så hørte alle mine spørgsmål højt, der foran kyndige “Lola Jensen”, så kunne jeg jo godt se, at jeg nok var en tand for tvivlende. “Det er ok, at Elise brokker sig, men hun skal mærke, at du er hos hende og, at du kan rumme både hendes glade følelser men også, når hun er ked af det. Du skal stadig være lederen og vise, at det er ok at være ked af det, men det er sådan her vi gør” –  kind of thing.

Præcis sådan troede jeg jeg var!! Lidt en øjenåbner,  lige der på Gentofte rådhus.

Vi gik dog derfra beroliget, vi gør det rigtige mht at få hende til at sove sine lure.

Tilgengæld skulle vi arbejde på “positiv ledelse”!? 🙂 og på at trappe ud af de(n) natflaske(r) hvilket vi også meget gerne vil! Elise vågner alt for meget lige for tiden. Alt det med flasken må komme i et senere indlæg.

Her 9,5 måned gammel er der ihvertfald sket et kæmpe skift og der er kommet helt nye udfordringer til. Selvfølgelig ved man, at man skal opdrage på børn, og for mødre med ældre børn lyder det nok helt tosset og vent-du-bare til de rigtigt skal opdrages på og tester ens grænser. Men det er nu også vildt at mærke skiftet for første gang, når de går fra at være bitte små hjælpeløse miniatur mennesker til at være børn der kræver rammerne og grænserne (som man troede man havde helt styr på) :-)!!!