Piger

3d/4d skanning

Min kære farmor, Elises oldemor har været så sød at forære os en 3d/4d skanning, så det skal vi afsted til på fredag. Det bliver lidt hyggeligt at få et kig derind igen inden vi ser lillesøster for alvor i februar <3

Vi købte sådan en skanning, da jeg var gravid med Elise og det var da en rigtig sjov oplevelse. Massevis af billeder og en dvd hvor det hele var optaget med lyd og video. Denne gang har vi dog ikke haft det helt store behov for den skanning, og med alt det vi har gang i med huset ikke prioriteret det i budgettet. Nu farmor sådan byder på skanning, så bliver det da rigtig skægt og vi glæder os til at sammenligne med de billeder vi har fra Elises 3d skanning.

Min moderkage lå foran med Elise, det gør den ikke denne gang og de siger, at det påvirker billede kvaliteten, når moderkagen ligger ud til, så det er jeg lidt spændt på at se.

Det er sjovt at forestille sig, hvordan lillesøster kommer til at se ud. I mit hoved kan hun kun blive en tro kopi af Elise, men når jeg ser på andre søskende – også af samme køn, ja så kan jeg jo godt se, at der kan være kæmpe forskelle:)

God dag derude!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Piger