Om at være mor og studerende på samme tid

Da flere af jer har spurgt ind til, hvordan det er at være blevet mor under uddannelse, vil jeg her prøve at komme ind på så mange af de overvejelser vi gjorde os om at blive forældre, som muligt. Jeg vil også forsøge at beskrive det så ærligt jeg kan og tegne et billede af vores hverdag nu som tre.

Det er jo så personligt et emne og så individuelt, hvordan man vælger, at tiden er inde til at skabe sig en lille familie, og ud fra hvilke overvejelser.

Jeg var 25 og min kæreste 31 år gammel, da vi besluttede, at vi to sammen ville lave en familie. Det tog 8 måned, før vi fik de 2 streger på graviditetestesten at se. Alt det kan læses i et af mine tidigere indlæg.

Helt grundlæggende, så kom der for os begge en helt spontan følelse, trang og lyst til at skabe en familie. Vi var/er meget forelskede og det kom så naturligt for os, at 2 måtte blive til 3 🙂 Vi ønskede begge brændende at få et barn og det var det der satte alle de efterfølgende tanker igang.

Her var det vigtigt for os, at vi havde den struktur i hverdagen vi føler der skal til, samt havde hjemmet og økonomien på plads.

Derefter kom tankerne om, hvorvidt det nu alligevel var det rigtige tidspunkt, selvom de ydre rammer er på plads. Jeg prøvede at fjerne alle mine følelser og drømme og tænke det helt nøgternt igennem. Her var der flere faktorer der spillede ind.

Jeg var og er under uddannelse og mine tanker omkring det var (lidt skarpt ridsede op), at enten skulle det være på netop det tidspunkt (jeg fødte i november 13 og bliver færdig på jura sommeren 15), så jeg havde tid til at nyde de fordele der er ved at læse samtidigt med at være mor. Her tænker jeg især på fleksibiliteten. I hvertfald på den studieordning jeg er på, er der få undervisningstimer og jeg kan tilrettelægge min læsning helt som det passer mig.

Alternativt ville jeg vente med at blive gravid til jeg var blevet færdig på studiet og til jeg havde taget den 3 årige fuldmægtig uddannelse /været 2 år i job ca. Dette kunne meget vel have været en rigtig god løsning, og er det jo tydeligvis for mange.

For mig personligt ville jeg dog ikke vente så mange år. Jeg ønskede heller ikke at Henrik skulle “vente” på mig. Nu havde vi ønsket, rammerne og hinanden.

Derudover har jeg pco, og vidste, at det kunne tage tid at blive gravid, så helt inderst inde var jeg også bange for “hvad nu hvis det aldrig lykkedes, og hvis vi venter er det så for sent” osv osv. Hele den side af det, har uundgåeligt også spillet ind på vores beslutning.

Hverdagen med et barn/børn vidste vi, at vi ville have tid til. Netop som studerende er det muligt selv at planlægge sin tid. Henrik er i en fleksibel situation med sit arbejde, og er faktisk hjemme hos os fuldtid. Også med nr. 2 vil Henrik kunne tage meget over.

Vi har besluttede at rykke vores hverdag til Thailand de næste 4 måneder. Herfra skal vi nyde livet (som vi også gør herhjemme), hygge med Elise fuldtid, træne, spise godt og læse til eksamen. Når vi kommer hjem har vi nemlig begge eksaminer i januar. Dette er da en af de helt store fordel ved at være studerende!!:-)  Vi glæder os sådan til de næste måneder og alt det vi skal opleve som lille familie. Når vi kommer hjem i januar starter Elise i vuggestue, og jeg på specialet.

Når jeg har afleveret det og skal starte på arbejde, har vi på denne måde haft dejlig lang tid til bare at være os tre, vænne os til tilværelsen som familie og kørt Elise ind i vuggestue stille og roligt.

Der er så mange fordele i at være studerende og have børn. Jeg er personligt ovenud lykkelig for, at det lykkedes for os. Havde jeg været længere på studiet, så havde jeg valgt at vente til efter jeg var blevet færdig og været i job i nogle år.

Også det havde fungeret helt fint er jeg sikker på. På den måde har man haft tid til at køre ego studie/karriere fuld tid, økonomien ser naturligvis også anderledes ud, og under ens barsel har man helt fri. Ganske mange og lige så fine fordele.

Jeg har valgt at have fag og eksaminer samtidigt med barslen. Jeg havde en eksamen da Elise var 4 uger gammel, og ja, den kunne jeg da sagtens have undværet. Det gik dog så fint og det er også et temperaments spørgsmål. Jeg havde ikke lyst til at forlænge min studie tid mere end højst nødvendigt, så jeg er fortsat, dog med færre fag ad gangen.

Jeg har tilgengæld taget så meget barsel, som muligt fra mit studie job i Dansk Industri, hvor jeg er stud.jur.

Jeg har naturligvis også tænkt en del over, hvordan det vil påvirke min job situation efterfølgende. Arbejdsgivere vil naturligvis vide, at jeg har barn og at der er nogle hensyn at måtte tage. Omvendt har jeg også hørt flere sige, at der kan være fordele for dem i og med, at der så er en mindre barsel for dem at betale:-)

Når jeg bliver færdig til sommer næste år, må vi lade det komme an på en prøve og se hvad de siger til mig, når jeg søger job! Jeg skal holde jer opdaterede 🙂

Alt i alt er der jo en masse tanker man kan gøre sig, men grundlæggende tænker jeg, at har man rammerne, kærligheden og ønsket om en familie, så skal man nok få det til at fungere uanset, hvor man er i sit liv. Det er SÅ vildt at blive mor. På mange måder. Det er et kæmpe identitets skift pludselig at være nogens mor. Det er overvældende, smukt, tidskrævende, hårdt, skræmmende, men helt helt igennem fantastisk.

Det hårde ved at være forældre vil jo stadig være der, om man venter eller ej.

En ting vil jeg dog sige, og det er, at man virkelig skal ville det. For det er ikke fair at tegne et glansbillede op og få det til at se super nemt ud og som om intet i ens hverdag er forandret. Det vil være naivt at tro. For meget vil ændre sig, man omprioriterer, ser ikke sine venner så ofte som man plejer og sætter sig selv til side. Det hårdeste for mig er nok trætheden. Jeg savner søvn! Helt vildt! Og så er det hårdt at være på heele tiden. Selv når hun bliver passet, er hun i mine tanker og helt ind i min krop savner jeg hende. Det er vildt at opleve, hvordan man instinktivt bare elsker og vil beskytte det lille menneske. Fra hun blev født og for altid kan jeg mærke, at det vil være sådan her. Jeg har ikke kun mig selv at tage vare på, og hun er med i alle de beslutninger jeg tager hver dag. Og sådan skal det jo være! Det er den største opgave i livet at blive nogens mor og jeg vil gøre det bedste jeg kan!

Man opdager også, at alt er i faser og det bliver lettere og lettere i takt med, at de små kan mere og mere selv. Når først de starter i vuggestue, så børnehave osv osv, så har man jo pludselig tid til sig selv igen. Dette er en beskrivelse af, hvordan det er lige nu. Lige nu her hos os, hvor Elise er 9,5 måned gammel og vi er sammen 24 timer i døgnet og skal være det frem til februar 2015, hvor hun skal i vuggestue.

Selvom denne tid på nogle punkter er hård, så er det da også helt fantastisk, at man kan tage sig denne luksus og bruge denne tid på denne måde. At fordybe sig i sin egen lille verden og være trekløver nyder jeg for fuld hammer! <3

Jeg tror ikke på, at der er en rigtig eller forkert måde at blive forældre på. Jeg håber I der var interessede har fået lidt ud af denne, efterhånden lange beskrivelse:-)

Står man og skal til at skabe sig en familie, så af hjertet held og lykke! Det er for vild en tur 😉

De der har børn og læser, hvad tænker I? Har I det på samme måde? På en helt anden måde? Jeg er nysgerrig:)