Jyllands tur

Amme reflektioner

amning1Da jeg var gravid havde jeg ikke rigtig nogle forventninger til det med at amme. Det var ganske enkelt ikke det der fyldte mine tanker mest.

Da jeg så havde født og vågnede der på 3. dagen med to stenhårde kanonkugler, der gjorde, at jeg hverken kunne ligge på siden og bestemt ikke på maven (som jeg ellers så længe havde set frem til), OG når tårerne pressede sig på, når hun tog fat – Lige dér kunne jeg godt tænke- “det bliver sku meget rart, når det her amme show er ovre.”

De stenhårde kanoner og smerten, når hun tog fat forsvandt heldigvis hurtigt, men jeg kan huske, at jeg oplevede det en smule omklamrende, at det var mig og mig alene hun var så afhængig af.
Min krop skulle være til hendes rådighed 24/7.

Ret hurtigt forsvandt den følelse dog også! Jeg blev mere og mere glad for at amme. Det er de hyggeligste stunder, når man ligger der og kigger sit barn dybt i øjnene en tidlig morgen under dynen. Langsomt blev den omklamrende følelse, som jeg havde oplevet i starten erstattede af en lykke følelse over, at hun havde brug for mig.

Glæden ved at se hende trives og vokse på min mælk var stor. Som med så meget andet i baby land, så slår det mig også nu, hvor jeg skriver dette, hvor vildt det er som ens liv er ændret og, at det nu er ting som dette der fylder <3

Som jeg har skrevet et indlæg om tidligere, så oplevede jeg for ca. to måneder siden, da hun var omkring de 4 måneder, at der ikke var mælk nok til at mætte hende.

På nettet og af min sundhedsplejerske kunne jeg forstå, at det ikke er en helt usædvanlig følelse at få på netop dette tidspunkt med de appetitspring de tager. Rådet lød at lægge hende til så meget som muligt. Mælkemængden skulle derefter nok regulere sig.

Jeg læste en del op om emnet og kastede mig ud i at oppe produktionen. Lavede mælkebomben, drak nisseøl osv. osv. Og det havde da også effekt!

Kort tid efter oplevede jeg det dog igen. På samme måde fik jeg gang i mælken igen, men der skulle ikke meget til før jeg igen følte, at der gik kuk i det. Sådan fortsatte det i godt halvanden måned. Elise begyndte at stå stille i vægt og min sundhedsplejerske syntes, at jeg skulle supplere med lidt erstatning her og der- det blev til en fast aften flaske.

Den ene aften flaske blev langsomt til flere flasker i løbet af dagen, og nu 2 måneder efter er det slut med mælk hos mig. Elise får sine 2 snart 3 faste grød/mos måltider og ellers flasker med modermælkserstatning.

Med den alder hun alligevel har nået nu, set i forhold til, hvor meget det nu er begyndt at kræve for mig at holde mælke produktionen igang, så hang det ikke helt sammen længere. Desværre. Der er ikke noget jeg hellere ville end fortsat at amme.

Men det vigtigste er nu engang, at hun trives og selvfølgelig også mig.
Så det er ganske i orden, når nu det ikke kunne være anderledes.
Der er også mange fordele i, at hun nu får flasker. Vi ved præcis hvad hun får ind og både Henrik og jeg kan give hende mad= Hej frihed til mor:)

Alligevel kan jeg ikke helt lade være med at blive lidt melankolsk, når jeg tænker på, at jeg ikke længere skal amme.

Jeg skal nok lige vende mig til det- det er også kun fem dage siden jeg stoppede. Snøft:)

Elise fylder 6 måneder i dag og nu venter et nyt kapitel (også mad mæssigt), så det skal nok fylde tomrummet ud:)

Det blev et lidt langt indlæg om amning, men jeg syntes emnet fortjener det!

Det blev til knap 6 måneders amning for mit vedkommende, og jeg kom til at holde mere af det, end jeg lige havde regnet med:)

amning

2

  • Hov mit spørgsmål til dit andet indlæg, fik jeg jo besvaret her 🙂 Skønt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elises blog

      Hej Emilie, Ja hun får nu erstatning, når hun skal have mælk og ellers 3-4 “rigtige” måltider om dagen! Det er vitterligt en helt ny verden og torsk er et hit 🙂 Håber du og Saxo nyder det skønne vejr!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jyllands tur